BINDEVÆVET - DET NYE SORT!

Updated: Sep 27, 2019





.

Bindevævet er en fascinerende og for mange relativ ukendt del af kroppen og det på trods af, at bindevævet er vores største sanseorgan og af afgørende betydning for vores velbefindende. Efter 400 års lægevidenskab, opdagede forskerne i begyndelsen af nullerne, at vævet ikke er en overflødig del af kroppen men har en række vigtige funktioner. Bindevævet bliver med et glimt i øjet kaldt “Askepot vævet”, fordi det blev overset og negligeret i så mange hundrede år.


Indenfor de sidste 5 år er bindevævet blevet rigtig hot. Så hot, at man kan tale om et paradigmeskifte indenfor bevægelse. Det vil jeg vende tilbage til om lidt, men lad os først kigge på, hvad bindevævet overhovedet er for en størrelse.


Bindevævet er den hvide hinde du skærer af din mørbrad. Går du tæt på, kan du se, at denne hinde består af en myriade af spindelvævstynde tråde. Går du endnu tættere på, med et mikroskop, vil du opdage at vævet er flydende ligesom snot, samtidig med at det er stærkt og elastisk. Dette levende væv består af vand, blodårer, nerveender neuroner, receptorer og collagen. Forestil dig nu, at du har hele denne flydende hinde liggende som et ekstra lag hud under huden. (Det gør den nemlig!)

Men det stopper ikke her. Bindevævet lægger sig tillige ind omkring alle dine muskler og organer. Det binder huden ind til knoglerne og det pakker nerver og cellerne ind. Wow, ikke?


Nu til den del, som er interessant, hvis du har smerter som din læge ikke kan forklare.

Måske i nakke, ryg, lænd og hofter. Bindevævet har nemlig smertereceptorer som reagerer på pladsmangel. Det vil sige at hvis du ikke bevidst arbejder med dit bindevæv og holder det smidigt, fugtigt og flydende, så kan det stivne og kalcificerer og denne stivnen giver pladsmangel- og dermed smerter.

Kroniske, uforklarlige smerter er desværre hverdagskost for mange mennesker. I mindre skala måske blot lidt frossen skulder og stivhed i nakken fra tid til anden. Mange accepterer denne slags smerte som en del af livet. Men det er helt urimeligt!


Hvordan er det kommet så vidt og hvad kan vi gøre ved det?


For at svare på det, vender vi tilbage til paradigmeskiftet indenfor bevægelse.

Det gamle paradigme handler om at skabe stabilitet ved at stable knoglerne ovenpå hinanden og holde lige linier. Det nye handler nærmere om at skabe stabilitet ved at binde alle kroppens dele sammen ved hjælp af tensegritet og opnå en stabilitet der bygger på en friere bevægelighed, altså MOBILITET. Tensegritet er et ord lånt fra arkitekturen, som forklarer hvordan man skaber stabilitet vha. spændingsforhold og integritet. Ofte bruger man billedet af et telt, hvor stiverne er vores knogler og teltdugen er bindevæv og muskler (+hud og ledbånd som også er en del af bindevævet).


Et billede på dette skift i opfattelsen af hvad der giver stabillietet og god bevægelse er livgarden, der står ret op og ned, marcherer og gør honnør. Alle bevægelser er stive og i rette linier. Overfor sådan en gardehusar placerer du nu et sprællevende barn i bevægelse. Et lille barn der slår kolbøtter, kravler henover ting, hopper, står på tæer, rækker efter noget højt oppe og undersøger verden nysgerrigt. Små børn bruger HELE kroppen, også bagsiden. Vi voksne mennesker bliver ofte som gardehusaren som bevæger sig mere stivnet og i begrænsede bevægemønstre fordi vi sidder meget ned og ikke kravler så meget rundt længere.


Dette sætter sig i bindevævet, som forhærder, filter og i sidste instans -sender smertesignaler.


Den gode nyhed er, at det ALDRIG er for sent at finde tilbage til den naturlige frie krop du havde som børn og dermed atter gøre bindevævet blødt, flydende og smertefrit. Vi bliver måske ikke hverken superatleter eller overfleksible slangemennsker, men det er heller ikke nødvendigt. Det som det kræver er, at vi finder bevægelsesmetoder der bevidst og målrettet arbejder henimod at genskabe det frie flow i kroppen og blødgøre og hydrere vævet. Jeg bruger bevægelsesmetoden Bowspring, andre bruger yin yoga, dans og bindevævsmassage m.m


Tillige med at smerterne forsvinder, oplever de fleste en ny følelse af plads, lethed og frihed.


Det er det jeg kalder en glad krop. -Alle mennesker har fortjent at have en glad krop!


Senay Jensen underviser Bowspring klasser i Danmark og Bowspring retreats i Tyrkiet.

Hun er medstifter af den internationale "Nordic Yoga Festival" på Hindsgavl slot.



  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon