YOGAnesh.dk
KVINDE
RETREAT
Cirali dalen, sydvest Tyrkiet
UGE 22
26. Maj - 2. Juni
2024
Hånden på hjertet den bedste gave, jeg nogensinde har givet mig selv. Louise Mygind
Rejs med mig til smukke Cirali hvor både naturen og de lokale er fulde af varme og venlighed.
Når omgivelsernes skønhed er suget ind, vil du opleve hvordan det nærer og støtter dig, forfrisker alle sanser og giver ro til fordybelse i kropslige og meditative praksisser.
Hvorfor et retreat?
Hvis du gerne vil gå mere vågen gennem livet, kan en god strategi være at rejse væk fra hverdagen og fra vanernes greb, se livet lidt udefra og vende inspireret, beriget og mere bevidst tilbage til det hjemlige.
På retreat rejsen i Cirali, vil du således opleve at få større adgang til dybere lag af dine egne ressourcer og kvaliteter.
Hvorfor Yoga og Meditation?
Yoga praksissen inviterer os tilbage til den naturlige intelligente krop vi havde som børn. Med funktionel bevægelse som toner muskler og bindevæv ensartet, så din krop bliver mere let, harmonisk og fri. Med den lette bevægelighed, frihed og styrke, som vi også ser hos vilde dyr og oprindelige folk. Det er bevægelse som styrker, vitaliserer og samtidig bringer ro til krop og sind.
Når du laver Yoga med mig, bliver hele kroppen inddraget, og du indtager en kropslig holdning af optimisme og åbenhed!
Vi laver enkle meditationsøvelser suppleret med kreative skriveøvelser og sanseøvelser, der alle medvirker til at stabilisere nærvær og toning af krop og nervesystem og dermed vitalisere og gøre os mere robuste og modstandsdygtige.
Vandringerne er i stilhed. Forud for vores to længere vandringer vil vi fordybe os i stilhedens kvaliteter.
Jeg gør en dyd ud af at inddrage naturen. Du vil derfor blive inviteret til at skovbade og vi vil lave små ritualer i naturen.
Med 9 års erfaring i retreats på stedet, kan jeg garantere dig en rejse af høj kvalitet. 🤍 Det vil glæde mig at møde dig.









" Cirali var lige præcis så smukt og magisk som det var blevet beskrevet, og mere til.
Der var en helt speciel ro og afslappet ”vibe”. Jeg nød det krystalblå hav, bjergene der omgav os, alt det der voksede omkring os. Blomster, træer, palmer og det rige dyreliv, både på land og til havs.
At praktisere Yoga og Meditation i sådanne omgivelser, er en drøm.
Det er rart at opleve, at der på Senays hold er plads til alle, både de mere øvede og erfarne og de, som er med for første gang.
Alle favnes og udfordres med dygtighed, kærlighed og humor.
Senay er virkelig en god underviser!
Bjergvandringen var fantastisk, ingen ord kan beskrive det, det skal opleves!
Mens jeg skriver, ved jeg med sikkerhed, at jeg igen skal med, på dette skønne retreat."
Anna Fasting

FAQ
Pris
4500 kr.
Prisen dækker al undervisning:
-
Morgen og eftermiddags yoga
-
Stilheds vandringer i bjergene
-
Smukke ritualer i naturen
-
Aften overraskelse en af dagene
Prisen dækker IKKE:
-
Fly rejse
-
Kost og logi
Ved tilmelding får du forslag til en bestemt flyrute. (Det koster mellem 2-3.000 kr. for en direkte retur billet).
Jeg foreslår at vi alle indkvarterer os det samme sted, som koster 2500 kr. i delt dobbeltværelse incl. brunch.
(Enkeltværelse +317 kr. pr nat)
Mad mulighederne er mange i Cirali. Et fyrsteligt måltid koster ca 100 kr. incl drikkevarer.
Men du kan blive mæt for meget mindre.
Muligheder
I Cirali er der masser af ting at gå på opdagelse i. Du har den smukke ruinby Olympus lige om hjørnet. Den er gemt delvist inde i en skov og derfor meget smuk og mystisk. I den lille bohemeby finder du udsøgte små butikker med lokalproduceret håndværk, urter, sæber m.m. En lille gåtur langs vandet tager dig til gode bjergveje hvor du kan hike. Cykler kan lejes i landsbyen.
Find vej
Det er let at komme til Cirali. Jeg vil anbefale dig at flyve direkte til Antalya, enten fra Billund eller København. Flyveturen tager ca. 3,5 time. Jeg foreslår fælles afgang med et flyselskab som jeg KUN har haft gode oplevelser med i alle de 9 år jeg er kommet i Cirali.
Det tager ca.1,5 time at køre fra Antalya til Cirali - en meget flot tur!
Corona
Det er heldigvis let at rejse både til og fra Tyrkiet. Der er ikke længere nogen restriktioner af nogen art.
Betaling
Kurset betales senest 8 dage efter tilmelding. Du modtager en faktura på mail.
Hvis du ønsker, er det muligt først at betale 2250 kr. i depositum.
Ved aflysning op til 6 uger før kursets start, tilbagebetales det indbetalte beløb, minus depositummet. Ved aflysning derefter, tilbagebetales det indbetalte beløb ikke, med mindre vi finder en der vil overtage din plads.
Hvis kurset aflyses af arrangøren, tilbagebetales det fulde beløb.